® ®
|
|
Komma eller ikke kommaAf Sten Hedegård NielsenOversætter Selv om vi nu kun har ét kommasystem, er det stadig valgfrit at sætte komma foran ikke-parentetiske ledsætninger. I dagens kronik forklares det at dette er sværere at finde ud af end de fleste tror, og gør mere skade end gavn. Derfor er det bedst for alle parter at man følger Sprognævnets anbefaling og lader være.
Til gengæld er reglerne nu så logiske at selv inkarnerede tilhængere af traditionelt komma ikke længere har nogen undskyldning for ikke at sætte sig ind i sagen før de udtaler sig om den. (De fleste af dem begynder nok ikke på det alligevel, men pyt nu med det). De nye regler er i princippet identiske med reglerne for nyt komma; det er ganske vist valgfrit at sætte komma foran ikke-parentetiske ledsætninger, men Sprognævnet anbefaler "at man undlader at sætte komma" her (§ 4). Jeg tilslutter mig fuldt ud Sprognævnets anbefaling da det både er vanskeligt, unødvendigt og uhensigtsmæssigt at sætte komma disse steder, og det vil jeg forklare i det følgende.
Hvis man vil sætte komma foran en ledsætning, forudsætter det at man kan definere præcist hvor den begynder, og det er slet ikke så ligetil som mange tror. Det følgende teksteksempel er fra en avisartikel om et hospital hvis ledelse ønsker en helikopterlandingsplads på taget for hurtigere at kunne påbegynde behandling af overførte patienter. Hvor skal det udeladte komma stå? I dag får vi dem typisk først en halv time efter at helikopteren er landet, og det er ofte for sent. Der skal være komma foran at, for det er et af den slags ord der indleder bisætninger, lyder et typisk forslag, og der stod det også i avisen. Er De enig i det, kære læser? Prøv så at læse § 5.1 i de nye regler eller § 56.1 i reglerne for traditionelt komma (2001), især de første to teksteksempler i begge paragraffer: Han blev meget ivrig, efter at du var gået. Han blev meget ivrig efter, at du skulle gå. Præpositionen efter er en del af bisætningen når det drejer sig om en tidsmæssig forskel mellem to handlinger, og en del af hovedsætningen når denne betegner et ønske om det der beskrives i bisætningen. Skal kommaet i eksemplet med helikopteren så stå foran efter eller foran at? Det rigtige svar er nej! Forklaringen er at typisk først en halv time også hører med til bisætningen, jf. § 5.3 i de nye regler og § 56.3 i de gamle. Hvis man sætter kommaet foran efter, betyder helsætningen noget i retning af at når helikopteren er landet, får vi patienterne en halv time, og derefter bliver de sendt videre til et andet hospital. Det er jo ikke meningen, vel? Meningen er at i dag er det typisk først er en halv time efter at helikopteren er landet, at vi får patienterne, og denne ekstra ventetid overlever nogle af dem ikke. Altså skal kommaet stå foran typisk.
Brian maler jo nok ikke sin bil lyserød fordi han synes at det ser sejt ud, men sikkert bare fordi han er løbet tør for grøn maling. Tilhængere af traditionelt komma vil under påberåbelse af § 4.1.b desuden sætte komma efter lyserød og efter synes, og det er også korrekt. Men hvilken sammenhæng markerer de med kommaet efter lyserød? Fordi er en årsagssubjunktion og markerer at det der står i bisætningen, er årsag til det der står i hovedsætningen. Kommaet tjener altså kun til at skille hvad subjunktionen samler: årsag og virkning — ligesom kommaet efter synes kun tjener til at hakke årsagen i to stykker. Med andre ord: Årsagen til at Brian jo nok ikke maler sin bil lyserød, er at han synes at det ser sejt ud med sådan en. (Han vil nemlig helst undgå at udsende nogle macho-signaler som han ikke kan leve op til). Men maler han bilen, eller maler han den ikke? Han maler den. Foruden oplysningen herom angiver vi to mulige årsager til at han gør det, og vi fortæller at den første er mindre sandsynlig end den anden. Adverbierne jo nok ikke er altså ikke en del af hovedsætningen, som blot lyder Brian maler sin bil lyserød, men derimod en del af den første bisætning som er flyttet hen midt i hovedsætningen. Denne slutter med lyserød, og derefter starter resten af bisætningen med fordi. Hvis man vil markere en adskillelse mellem hoved- og bisætningen med komma, skal man altså både sætte et efter maler, efter ikke og efter lyserød (foruden alle de andre steder der skal sættes komma). Og det er da noget værre rod! Det er ganske normalt i dansk at to ledsætninger i den grad er filtret sammen at man er godt i gang med den anden før man får afsluttet den første — og dermed også at det vitterligt ikke kan lade sig gøre at sætte traditionelt komma i overensstemmelse med tekstens sproglige og/eller indholdsmæssige sammenhæng.
Så skal jeg jo barbere mig hver morgen og skynde mig at tage en ren skjorte på når jeg kan se i displayet at det er dig der ringer. Hvis man lader blikket løbe hen over teksten uden at bekymre sig om grammatiske detaljer, hvilket er det normale når man læser, er der ingen tvivl om meningen: Jeg skal udføre to forskellige handlinger på to forskellige tidspunkter. Den ene handling er at barbere mig, og det skal jeg gøre hver morgen; den anden handling er at tage en ren skjorte på, og det skal jeg gøre når jeg kan se i displayet at det er hende der ringer. Det er lige ud ad landevejen, og der er ingen grund til at gøre sagen mere kompliceret end den er. Medmindre man vil sætte komma foran alle ledsætninger. Så skal teksten opdeles i fire separate enheder: Den første omfatter begge handlinger og tidspunktet for den ene handling. Den anden omfatter ca. halvdelen af tidspunktet for den anden handling. Den tredje omfatter den efterfølgende en tredjedel af dette tidspunkt, og den fjerde enhed omfatter de sidste to ord i tidspunktet. Er det sådan teksten hænger sammen? Vel er det ej, og det ser man tydeligt hvis vi bytter om på de to handlinger og deres tidspunkter: Så skal jeg jo skynde mig at tage en ren skjorte på når jeg kan se i displayet at det er dig der ringer, og barbere mig hver morgen. Hvis man sætter komma foran alle ledsætninger, er der to problemer: Det ene er at man først sætter tre kommaer som ikke har nogen praktisk betydning, og derved vænner læseren til at ignorere kommaerne under læsningen. Det andet er at de fleste tilhængere af traditionelt komma ikke ved hvordan det skal gøres, og i stedet bruger kryds og bolle-metoden med alle de fejl den afstedkommer; følgelig udelader de kommaet efter ringer. Selv om man husker at sætte det, kan læseren ikke se på det fjerde komma at det har en betydning som de tre foregående ikke har — de ligner jo hinanden — og derfor opfatter han teksten på samme måde som hvis det mangler: Infinitiven barbere både staves og udtales på næsten samme måde som præsensformen barberer, og derfor ser det ud som om det er "dig" der ringer og barberer mig hver morgen. Men hvordan kan hun barbere mig via telefonen? Og hvordan kan jeg se i displayet at hun gør det? Godt nok har min nye mobil en masse sjove funktioner, men så avanceret er den nu heller ikke. Ved at sætte komma foran alle ledsætninger tvinger man den stakkels læser til at stoppe og foretage den slags overvejelser for at regne ud at teksten ikke hænger sådan sammen som tegnsætningen antyder, før han kan læse videre. Følger man derimod Sprognævnets anbefaling, skal man kun sætte det enlige komma der viser hvordan teksten hænger sammen, og som det derfor også er nemt at huske at og hvor man skal sætte.
Tilhængere af traditionelt komma er som regel ligeglade med den slags, og de nægter konsekvent at indse det uanset hvor mange gange de får det forklaret. Trods de indlysende fordele ved at følge Sprognævnets anbefalinger skal man derfor næppe forvente at de vil holde op med evindeligt at promenere deres vankundighed ved at påstå det modsatte. Klap i, og følg Sprognævnets regler og anbefalinger! Når I har vænnet jer til det, vil I opdage at det i enhver henseende er det bedste. Og når kommakrigen engang endelig er forbi, kan folk måske i stedet begynde at overveje om ikke det er vigtigere at formulere sig ordentligt end at sætte en masse kommaer. Omkring 99 % af alle sprog i verden har slet ikke noget komma, og de har altid klaret sig glimrende uden. Det kan vi også!
| ||
English
Deutsch
ommareglerne er blevet ændret igen, og denne gang er ændringerne udelukkende forbedringer! Den vigtigste er at vi ikke længere behøver skændes om hvilket af de to systemer der bør foretrækkes, da vi nu kun har ét. Det er dog langt fra sikkert at kommakrigen slutter af den grund; lønligt deler jeg ganske vist Sprognævnets forhåbning herom, men den grad af indsigt og rationel tankevirksomhed der har præget debatten i årenes løb, tyder ikke meget på det.
fte hævder tilhængere af traditionelt/grammatisk komma at det er nemt og logisk og bedre viser hvordan teksten hænger sammen, men jeg har aldrig set nogen dokumentere dette synspunkt. (Jeg har tidligere arbejdet med kvalitetsstyring i en halv snes år, og jeg betragter ikke stadig mere højlydte gentagelser af en påstand med fornærmet stemmeføring og ansigtsudtryk som dokumentation). Årsagen er ganske enkel: Det passer ikke, det er bare noget de bilder sig selv ind.
en ikke blot er det ofte mere kompliceret at definere hvor en ledsætning begynder, end mange tror; i nogle tilfælde er det helt umuligt fordi grænsen mellem hoved- og bisætning ikke går ét bestemt sted i helsætningen. Det følgende teksteksempel er opdigtet men baseret på en korrekt og almindeligt forekommende sætningskonstruktion i dansk:
ltså må det konkluderes at Sprognævnet gør ret i at anbefale at man undlader at sætte komma foran ikke-parentetiske ledsætninger: Det er så svært at kun de allerfærreste kan finde ud af det, det tjener ikke noget praktisk formål, og det gør det vanskeligt at læse teksten hvad enten det bliver gjort korrekt eller som det normalt bliver gjort.